Story
Mange kender Heidi Mariager, og ikke mindst hendes Ingolf. Heidi er verdens mest hjælpsomme menneske, jeg tror ikke der er mange i hendes vennekreds der ikke har nyt godt af hendes kæmpe store hjerte og hendes hjælpsomhed.
Efter tragisk at have sagt farvel til hendes elskede Thor kom Ingolf ind i hendes liv. De har i hundeverden langsomt men sikkert indtaget banerne med bravour, med flere titler.
De kørte for få dage siden til deres første internationale deltagelse i Tyskland - natten til deres ankomst blev Golf syg - som i MEGET syg, efter en heldigvis vellykket operation er der lys for enden af tunnelen. Med en funden bloddonor, er der fortsat håb for, at Heidi får hendes elskede Golf med hende hjem til Danmark igen. Men en stor operation for mavedrejning, indlæggelse i flere dage og pt. i gang med blodtransfusion er udgiften hertil stor (80.000 kr.), Jeg har derfor startet denne indsamling for at støtte hende i at få Golf med hjem fra Tyskland igen, og måske endda se dem på banerne. Heidi hjælper altid, men spørger aldrig om hjælp selv. At få hende til at lave sådan en indsamling her ville være udelukket, og derfor gør jeg det nu for hende.
Har damen virkelig ikke en forsikring tænker du sikkert? Og jo det har hun, men Golf var indlagt med betændelse i prostataen for blot få måneder siden, og derfor er der “kun” 16-19.000 kr. tilbage på dækningen. Jeg ved der er andre end mig derude, der gerne vil støtte Heidi i at få Golf med hende hjem igen. Så derfor har jeg på hendes vegne startet denne indsamling. Er du een af dem der har fået Heidi støv i dit liv vil jeg være taknemmelig med lidt støtte til hende nu, om det er hendes hjælpsomhed, altid positive væsen eller andet du husker hende for der giver dig lyst til at støtte er ligegyldigt for hende, små eller store bidrag alt er velkommen. Bare hun får hendes elskede Golf med hjem fra Tyskland. Ved at støtte hende idag investerer du i noget større end blot en indsamling. Du vil ændre hendes liv. Tak for din støtte!